SOCIAL, SUNDHED, ØKONOMI

To prislister hos lægen

Flag 08-07-12 ~Et minuts læsning · 185 ord

Hvis du får brug for at konsultere en læge i Grækenland, er det måske godt at vide på forhånd, at lægen har to prislister.

Hvis du ønsker en kvittering, koster lægebesøget EUR 150. Men kan du klare dig uden kvittering, slipper du med EUR 100.

Den sorte økonomi - selv hos lægen - er blot et ud af mange tegn på, at Grækenland er et sygt land, fremgår det af klummen, som har været offentliggjort i The Washington Post.

Eksemplerne kommer blandt andet fra Yannos Papantoniou, som var finansminister i Grækenland fra 1994til 2001. Papantoniou er skribentens gamle studiekammerat, og har blandt andet berettet, at grækerne hver eneste dag i slutningen af maj 2012 trak EUR 500 mio. ud af landet. Og i tiden op til parlamentsvalget den 17-6-12 steg pengeflugten til EUR 1 mia. om dagen.

Den økonomiske krise er nået så langt ind til benet på Grækenland, at der er blevet øde, hvor de dyre forretninger ligger i den Athen-forstad Kifisia. Og mange af de eksklusive restauranter i området holder nu kun åbent i weekenden, lyder David Ignatius’ øjebliksberetning fra det kuldsejlede land.

Skribentmail: