JOB, JURA, REGLER, PENSION, MED, LØBENDE, UDBETALING

Her kan du gå på pension i 40'erne

Flag 27-06-15 ~Et minuts læsning · 161 ord

Grækerne går i gennemsnit på pension, når de er 61 år. Sådan forholdt det sig i hvert fald i 2010 ifølge New York Times. Men den amerikanske avis kunne også fortælle, at 14 pct. af arbejdsstyrken i Grækenland har ret til at gå tidligt på pension.

Hvis du har et job på en liste med i alt 580 job-kategorier, har du ret til at at gå på pension langt tidligere. I så fald må kvinder gå på pension som 50-årige, mens mændene må vente, til de bliver 55 år. Visse offentligt ansatte kan endda gå på pension, mens de er i 40’erne.

Et eksempel er den 52-årige græske skoleleder Miranda Pavlidou. Hun har arbejdet som lærer i 30 år, og dermed har hun ret til at gå på pension ifølge de græske regler. Skolelederen føler sig efter eget udsagn helt på toppen. Alligevel har hun valgt at sige ja tak til muligheden for at gå på pension, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-06-23-hun-er-52-aar-og-paa-toppen-nu-gaar-hun-alligevel-paa-pension