GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, FERIEBOLIGER

Dyreste ferieboliger i udlandet

Flag 12-08-15 ~Et minuts læsning · 195 ord

Den dyreste feriebolig i udlandet finder du på den græske ø Santorini. Her koster det ca. DKK 25.800 pr. kvadratmeter at råde over sit eget feriedomicil. Den pris er der ingen andre blandt danskernes foretrukne ferieboligområder i udlandet, der kan hamle op med. Det fremgår af en undersøgelse fra Berlingske Research.

Prisniveauet på den ægæiske ø er beregnet på basis af 40 salgsannoncer, og det overgåes totalt set kun af Helsingør Kommune, hvor en kvadratmeter feriebolig koster DKK omkring 34.800. I Grækenland som helhed kan du få en feriebolig noget billigere. Her ligger priserne i gennemsnit på DKK ca. 18.500 pr. kvm, som dog stadig er i den dyre ende - set i forhold til andre ferieboligområder i udlandet. De græske ferieboliger er endda generelt dyrere end i flere kommuner i Danmark, som ellers kommer ud med de klart højeste priser i sammenligningen.

De høje kvadratmeterpriser på Santorini er en realitet på trods af, at priserne er faldet med 30 pct. i Grækenland som helhed siden 2010. Dermed er Grækenland ifølge artiklen sammen med Kroatien og Spanien det land, der har oplevet det største prisfald på ferieboliger de seneste 5 år, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.business.dk/privatoekonomi/danske-ferieboliger-blandt-verdens-dyreste