Den økonomiske tilbagegang og udlandsgælden på DKK 2000 mia. sætter stadig sit præg på det græske boligmarked. Her har priserne fortsat kurs sydpå. Men priserne falder ikke længere så meget, som de har gjort. Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Patrick Tkatschenko, som er indehaver af ejendomsfirmaet Mobila Real Estate.
Siden begyndelsen af 2014 har Patrick Tkatschenko oplevet en «fornyet interesse», som han udtrykker det, hos udlændinge for at købe en bolig i Grækenland. Og det er især øerne og de dyre kvarterer i Athen, der trækker. Her bliver der solgt boliger både til at holde ferie i - og til at bo permanent i som senior.
Udlændingene går især efter en bolig med havudsigt, og øen Naxos er et oplagt sted, som køberne spørger direkte efter, fortæller Patrick Tkatschenko i artiklen, som tidligere har været bragt i New York Times.