MELLEMMENNESKELIGT, PRAKTISK, GRUNDE, JORD

Drømmen og dagliglivet

Flag 19-09-05 ~2 minutters læsning · 231 ord

Fra Helle Knutsens franske bolig i Mougins få minutter nord for Cannes er der en storslået udsigt mod vest over bjergene i nabo-departementet Var. En nydelse for hende selv, hendes mand og mange besøgende venner - og en af de gode grunde til at hun, som så mange andre nordeuropæere, har gjort alvor af drømmen om «hus i Sydfrankrig.»

Foreløbigt har Helle og Anders Knutsen, tidligere topchef i Bang & Olufsen og nu formand for den danske regerings globaliseringsudvalg, nydt udsigten fra terrassen i ni år. I et liv delt mellem Danmark og Rivieraen har Helle Knutsen derfor haft tid til at tænke over de to landes respektive «værdier» - og at skrive og tale om dem. For halvandet år siden udgav hun bogen «Længslen flytter med» med undertitlen «Drømmen om Frankrig - og dagliglivet» hvori hun gør sig tanker om deltidstilværelsen på Cote d’Azur. Hjemme i Danmark holder hun, der var kommunikationschef i B/O indtil hun giftede sig med chefen, foredrag i banker og andre institutioner om det samme emne. Hun holder af Sydfrankrig - men hun ser ikke kun dagligdagen i solen gennem rosenrøde briller.

«Sydfrankrig er et af de bedste steder man kan bo i verden - her er simpelthen alt, natur, kultur, livsglæde, et dejligt klima» siger hun. «Men uanset, hvor dejligt her er, er der nogle ting, man skal være realistisk om, hvad man går indtil».

Skribentmail: