Finn Rastén, redaktør af det danske blad om Frankrig, La Nouvelle France, købte i maj 2002 et hus i Sydfrankrig. Han fortæller i artiklen, at han forinden var vidt omkring i Sydfrankrig og fandt mange dejlige steder. Men han ville gerne undgå den kølige mistralvind i lavlandet bag kyststrækningen ud til Middelhavet og samtidig være i nærheden af en storby. Derfor faldt valget på et hus i bjergbyen Bendejun, 20 km fra Nice.
Landsbyen blev også valgt, fordi han ønskede at komme ud i det «rigtige Frankrig». Han havde ikke lyst til at sidde blandt 300 andre danskere, fremgår det af artiklen.