Boligannoncer som »fransk landsbyhus med ugenert have og swimmingpool« eller »charmerende italiensk landhus med udsigt til middelalderborg«, frister flere og flere danskere. De tager lån i friværdien i Danmark og køber feriebolig i Frankrig, Spanien, Tyrkiet eller et andet sted i Sydeuropa.

Men før købskontrakten underskrives, er det vigtigt at undersøge forholdene til bunds. For selv om huspriserne umiddelbart f.eks. virker langt billigere i Tyrkiet end i Frankrig, er det ikke sikkert, at det er det reelle billede. Der kan være skatteforhold, som gør, at huset gennem en årrække alligevel bliver billigere i Frankrig.

»Der er hele tiden ting, der er anderledes end i Danmark. Det kan være kulturen, handelssystemet eller skattekulturen. Hvis jeg f.eks. køber et hus i Frankrig med lækkert nyt køkken, så vil jeg opdage, at køkkenet er væk, når jeg overtager huset. I Frankrig betragtes køkkenet nemlig som løsøre,« siger direktør Michael Nielsen fra Care Udland, der er en del af Care Forsikringsrådgivning.

På samme måde er arvereglerne helt anderledes i Frankrig. Der er det blodets bånd, som gælder. Så køber et dansk ægtepar en feriebolig i Frankrig, og manden dør, vil konen ikke arve huset, medmindre der er skrevet testamente. Det vil være børn og mandens søskende, der vil arve.

Men hvad enten der er tale om Frankrig, Bulgarien eller Grækenland, vil endnu flere danskere i fremtiden investere i feriebolig i udlandet.

»I og med, at de store årgange snart vil gå på pension, er det nærliggende, at mange vil købe noget sydpå. De vil så opholde sig dernede i de sure danske vintermåneder og kan samtidig få betalt alle udgifter til huslejen ved at leje ud i sommermånederne.

Undgå fransk friværdi

»De to mest populære lande er Frankrig og Spanien, og jeg vil tro, at der er et lille flertal, som vælger Spanien. Her er den vigtigste årsag nok, at der er varmere i Sydspanien,« siger Michael Nielsen, der i 14 år har rådgivet danskere om køb af feriebolig i udlandet. Der er mange, som belåner friværdien herhjemme og har stor friværdi i huset i Frankrig. Men det er en situation, man faktisk skal undgå.

»For det er i Frankrig, man både betaler formueskat af friværdien i den franske ejendom samtidig med, at man også skal betale arveafgift af friværdien. Så der er mange ting, man skal holde øje med. Det gælder både, hvis man køber en bolig i udlandet udelukkende til feriebrug eller vælger at blive udenlandsdansker,« siger Michael Nielsen.

Og så er der skat af ferieboligen i udlandet. Den skal i langt de fleste tilfælde betales i Danmark, og det skal opgives på selvangivelsen, hvad mange danskere ikke ved. Bortset fra, hvis man har ejendom i Frankrig. Her har Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke ret til at opkræve ejendomsværdiskat.

»Det betyder, at køber man en fransk ejendom til seks mio. kr., sparer man altså 119.000 årlig i ejendomsværdiskat i forhold til et køb af ejendom i de andre lande sydpå,« siger statsautoriseret ejendomsmægler Helle Skovby, der bl.a. sælger franske ejendomme til danskere.

På samme måde undgår man at betale skat af fortjenesten ved salg af ferieboligen.

»Det gælder, hvis man bor i Danmark og har feriebolig i Frankrig. Så slipper man for at betale skat af fortjenesten både i Danmark og i Frankrig. Der er dog den undtagelse, at der skal betales skat af fortjenesten i Danmark, hvis grunden er over 1.400 kvm og kan udstykkes,« siger Helle Skovby.

Det er også Frankrig, der har retten til at beskatte den lejeindtægt, man får, når man evt. udlejer sin feriebolig. Hvis ejendommen udlejes møbleret er 72 pct. af indtægten skattefri. Resten beskattes som almindelig fransk indkomst. Og så skal man ikke glemme det sociale bidrag på 11 pct., som stort set altid skal betales.

»Man skal heller ikke glemme, at det kan være en fordel at belåne ejendommen. For i Frankrig betaler man formueskat af friværdien, når den overstiger 5,5 millioner kr. Desuden betaler man arveafgift af friværdien. Ægtefæller har et bundfradrag på 570.000 kr. og børn har hver 375.000 kr. i fradrag, hvis forældrene dør. Arveafgiften udgør derefter mellem fem og 40 pct.,« siger Michael Nielsen.