Hvis det - som i det aktuelle tilfælde med reality-kendissen Elvia Pitzner - lykkes en jaloux eksmand at få dig anklaget for utroskab i Dubai, risikerer du at skulle igennem en klinisk undersøgelse. Den skal fastslå, om du har haft sex med en anden mand, fremgår det af artiklen.
Sådan er kodeks i det islamiske land, og straffen bagefter følger linien, kan man sige. I Dubai lyder straframmen for utroskab på fængsel i op til tre år, fortæller islamforsker Jesper Petersen.
Men konsekvenserne kan blive livsvarige. Således mistede en engelsk kvinde i 2009 forældremyndigheden over sine børn, efter hun var blevet fængslet for utroskab i ørkenlandet. Læs mere om sagen her:
Seks år senere var det danske Camilla Nalu Heerings tur til at blive anklaget for utroskab i Dubai. Hun nåede dog at flygte fra landet i tide - altsammen efter rådgivning fra det danske konsulat. Læs mere om sagen her:
Samme udvej har også prinsesse Haya Bint al Hussein valgt at tage. Hun er tidligere medlem af den Internationale Olympiske Komité - men også sjette hustru til Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum. I 2019 pakkede junior-hustruen, som den slags kaldes, i al sin enkelthed kufferterne og tog flugten til Europa - formentlig London - sammen med sine to børn, sønnen Zayed på 7 år og datteren Jalila. Tilbage sad så Dubais enevældige hersker med sine resterende hustruer og 21 børn. Læs mere om sagen her: