REJSE, TRANSPORT, FORSIKRING, HOSPITALER

Havner på offentlige hospitaler trods rejseforsikring

Flag 24-07-14 ~Et minuts læsning · 192 ord

Selv om du husker at forsikre dig på rejsen, efter at de gule sygesikringskort ophører med at gælde i udlandet fra 1-8-14, så er du på ingen måde garanteret behandling på en privatklinik eller et privathospital, hvis du kommer galt afsted. Tværtimod vil du typisk blive henvist til et offentligt hospital, selv om du har købt en rejseforsikring. Ja, det vil du endda ofte, selv om der ligger et privat behandlingssted tættere på end det offentlige.

F.eks. vil Gouda Rejseforsikring henvise deres rejseforsikrede kunder til behandling på det nærmeste offentlige sygehus eller klinik, hvis der er tale om en mindre skade, og hvis det er forsvarligt, oplyser Karin Tranberg, der er assistancechef i selskabet. Hvis det offentlige behandlingstilbud er for dårligt eller ligger for langt væk, vil din rejseforsikring i Gouda dog dække privat behandling.

Hvis du har tegnet en rejseforsikring i Topsikring, vil du blive sendt til et offentligt hospital 10 km borte, selv om du bor tæt på et privathospital, fortæller selskabets privatkundedirektør, Erik Adrian.

Begge selskaber foretrækker at behandle deres kunder på offentlige hospitaler eller klinikker, fordi præmien for rejseforsikringen ellers vil blive for dyr, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: