PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, PRIVATTEGNEDE, PENSIONER, REVISORER

EF-dom kan efterlade gigantisk hul i statskassen

Flag ARTIKEL 02-06-06 ~3 minutters læsning · 607 ord

Regeringen er nu et skridt nærmere et gigantisk hul i statskassen, som kommer for en dag, hvis Danmark taber en principiel sag om fradrag og beskatning af pensionsopsparing.

Generaladvokat Christine Stix-Hackl afleverede således sit længe ventede forslag til en afgørelse i den årelange strid, og hendes indstilling er klokkeklar. Hun anbefaler, at EF-Domstolen dømmer Danmark, og anbefalingerne fra generaladvokaten følges ofte.

Danskerne indbetalte over 90 milliarder kroner på pensionsopsparinger sidste år, og det danske skattesystem er indrettet således, at de indbetalinger giver op til 60-62 procent fradrag i den personlige indkomst her og nu. Der skal til gengæld betales skat af pengene, når de udbetales engang i fremtiden.

De danske skattemyndigheder har hidtil nægtet at give fradrag, hvis pengene blev indbetalt til et pensionsselskab i udlandet, fordi staten dermed ikke er sikker på at, at der bliver betalt skat, når pengene bliver udbetalt. Men EF-Domstolen ventes nu at pålægge Danmark at lade danskerne spare op hos pensionsselskaber i andre lande uden at miste retten til fradrag.

Hjørnesten væltes

»Det er et kæmpemæssigt problem. Der er ikke skyggen af tvivl om, at hvis det her bliver resultatet fra domstolen, betyder det, at hele hovedhjørnestenen i det danske pensionsbeskatningssystem skal laves om,« siger professor Ole Bjørn fra revisionsvirksomheden KPMG til Ritzau.

Danskerne har sparet over 2.000 milliarder kroner op, som altså venter på at blive beskattet ved udbetaling. Derudover er der den særlige løbende beskatning af afkast, som stammer fra de investeringer, som pengene er placeret i. Alene skatten af afkast løber op i mellem 10 og 15 milliarder kroner om året, som regeringen kommer til at mangle i regnskabet.

Skatteminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at kommentere udsigterne til det enorme indtægtstab for statskassen, før der er faldet endelig dom i sagen senere på året.

Ministeren har sat specialkonsulent Anders Nielsen til at udlægge teksten, og han erkender, at der venter problemer forude, hvis indstillingen også bliver den endelige udgang på sagen.

»Hvis vi taber, må vi selvfølgelig ændre lovgivningen på den ene eller anden måde. Men det er meget vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige, hvordan det skal ske,« siger Anders Nielsen fra Skatteministeriet.

De danske pensionsselskaber tager det indtil videre med ro, og selskaberne mener, at det i første omgang er et problem for statskassen og dermed politikerne på Christiansborg.

»Hvis dommen følger generaladvokatens udtalelser, vil det i første omgang være en udfordring for det danske samfund og staten,« siger vicedirektør Carsten Andersen fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Problemet med at få folk til at betale skat, når de får deres opsparing udbetalt, kan ifølge Carsten Andersen delvist løses ved hjælp af såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler og indberetningspligt af udbetalinger.

»Et større problem, som sagen ikke beskæftiger sig med, er pensionafkastbeskatningsloven - altså skat af det løbende afkast. Her er det nemlig de danske pensionsselskaber, der er pålagt en skat af afkast. Sådanne skatter kender man ikke til mange steder i udlandet, og den danske stat vil ikke kunne pålægge udenlandske pensionsselskaber at betale skat af sådan nogle penge,« forklarer Carsten Andersen.

Klar til udflytning

Det vil umiddelbart få danske pensionsopsparere til at flytte til udenlandske selskaber, men de danske pensionsselskaber er klar til at oprette selskaber i udlandet meget hurtigt, hvis det sker.

Den endelig dom i sagen ventes afsagt ved EF-Domstolen i Luxembourg sidst på året. Sagen betragtes som betydningsfuld, og den skal derfor afgøres ved EF-Domstolens Store Kammer med deltagelse af 13 dommere.

Efter generaladvokatens indstilling er det nu den »rapporterende dommer«, litaueren Pranas Küris, der har til opgave at skrive et udkast til den endelig dom, der så forelægges de øvrige tolv dommere.

Statistisk set følger domstolen generaladvokatens indstilling i 80 pct. af sagerne.