Udgangspunktet er ifølge grundloven, at man skal bo i Danmark for at have stemmeret. Men statsansatte, som flytter til udlandet, bevarer også deres stemmeret. Andre udlandsdanskerne kan ifølge artiklen søge om dispensation (altså stemmeret), hvis deres ophold i udlandet varer mere end seks måneder, under følgende omstændigheder:
Er udsendt af en virksomhed.
Opholder sig i udlandet for at tage en uddannelse.
Arbejder i en international organisation.
Er udsendt af en dansk hjælpeorganisation.
Opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager.
Kan sidestilles med de ovennævnte grupper. Det gælder for eksempel ansatte på Flensborg Avis eller danske lærere syd for grænsen, oplyser valgkonsulent i Indenrigsministeriet, Anne Birte Pade.
Det er ifølge artiklen op til et særligt valgretsnævn at afgøre, om en dansker, som er bosiddende i udlandet, kan beholde sin stemmeret.