GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, STEMMERET

Dansk statsborger med dansk arbejdsplads må ikke stemme i Danmark

Flag 20-01-02 ~Et minuts læsning · 137 ord

John Houbo Pedersen, der bor på en lille ø tæt på Göteborg omen arbejder mandag til fredag i Frederikshavn, må ikke deltage i afstemningen om Danmarks tilslutning til Euroen. Selv om han er dansk statsborger, og selv om han betaler sin skat i Danmark, så forhindrer grundloven ham i at stemme til kommunalvalg, folketingsvalg og altså heller ikke til folkeafstemninger, fordi han har permanent bopæl i Sverige.

Havde der blot havde været tale om en midlertidig bolig - for eksempel i en kortvarig udstationering for et dansk firma - var det ikke noget problem. Men John Houbo Pedersen har ladet sig forføre permanent til Sverige af sin smukke svenske hustru.

Situationen bliver ifølge John Houbo Pedersen endnu værre af, at han heller ikke må stemme i Sverige, fordi han ikke er svensk statsborger, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: