BOLIG, SKATTER, AFGIFTER, BOLIGSALG, HELÅRSBOLIGER, LEJLIGHEDER, UDSTATIONERING

Skulle betale skat af salg af forældrekøbslejlighed efter udstationering

Flag 13-11-22 ~Et minuts læsning · 160 ord

Hvis du har boet i udlandet, flytter tilbage til Danmark i en forældrekøbslejlighed, som dit barn er flyttet fra, slipper du ikke nødvendigvis for at betale skat af fortjenesten af salget af lejligheden. Heller ikke selv om du rent faktisk har boet i lejligheden i en periode, sådan som det er kravet for at slippe for skatten.

Det er i hvert fald konklusionen i et brevkassesvar om en afgørelse fra Østre Landsret i 2009, som handler om et ægtepar, der havde været udstationeret i udlandet - og derefter boede i 4 måneder i forældrekøbslejligheden.

Problemet var, at ægteparret også ejede en villa i Danmark, og at de boede i lejligheden, fordi de ventede på, at villaen skulle blive sat i stand, så de kunne flytte ind i den. Dermed var lejligheden kun en midlertidig bolig, og så falder den ikke ind under reglerne om fritagelse for at betale skat af en ejendom, der «tjener som bolig for ejeren», vurderede Landsretten.

Skribentmail: