JOB, ØKONOMI, LØN, ARBEJDSFORHOLD

Tag et sundhedsjob her og få en kvart million i præmie

Flag 25-12-23 ~Et minuts læsning · 182 ord

Den mellem-canadiske stat Saskatchewan har taget kontante midler i brug - og mange af dem - for at lokke sundhedsmedarbejdere ud at arbejde i statens afsidesliggende byer. Du får således op til 50.000 canadiske dollars eller ca. DKK 255.000, hvis du siger ja til i tre år at tage din sundhedstjans ude på landet.

Tilbuddet hedder «Saskatchewan Rural and Remote Recruitment Incentive», og det gælder, så længe staten kan finde den nødvendige finansiering. Bonussen kommer til udbetaling, hvis da kan tage et blandt en række angivne job inden for sundhedsområdet i en by, som figurerer på en liste.

Den største belønning på de 50.000 dollars gives til en fuldtidsansat sygeplejerske, psykiatri sygeplejerske eller praksis sygeplejerske. Hvis du kan udfylde en af disse titler, venter der 20.000 dollars det første år, mens resten af bonussen fordeles ligeligt på de to resterende år.

Hvis du f.eks. er røntgen tekniker, medicinsk laboratorie tekniker eller lignende, ligger der 40.000 canadiske dollars og venter. Og kan du udfylde en plads som omsorgsassistent eller laboratorie assistent, hedder præmien 30.000 dollars, fremgår det af informationssiden på statens regerings site.

Skribentmail:

Mere info: https://www.saskatchewan.ca/residents/health/health-human-resources/incentives-for-healthcare-professionals/saskatchewan-rural-and-remote-recruitment-incentive