Bulgarien oplever en gennemsnitlig vækst i innovationen på over 8 pct. i løbet af de seneste fem år. Dermed topper landet en liste over landenes evner udi innovation, som EU-Kommissionen har lavet.
Estland er det næstmest vækst-innovative land i EU med en fem-årig vækst i innovationen på 7 pct., mens Slovenien følger efter på tredjepladsen med cirka 5 pct.
I bunden af skalaen ligger Luxembourg med negativ innovationsvækst, mens innovationen i England udvikler sig næsten lige så dårligt med en vækst på cirka 0. Danmark har ifølge opgørelsen den tredje dårligste innovationsvækst i EU. Den kravler kun lige op over 0 pct. i løbet af den seneste fem-årige periode, fremgår det af artiklen.