POLITI, KRIMINALITET, STATISTIK

Fem røverier i minuttet jager folk væk

Flag 20-04-06 ~Et minuts læsning · 114 ord

Der begås fem røverier i minuttet i delstaten Rio de Janeiro, og 4,63 pct. af delstatens godt 10 mio. indbyggere angiver ifølge en undersøgelse fra det brasilianske socialforskningsinstitut, at de har været offer for en forbrydelse inden for den seneste måned.

Den høje kriminalitet i den ellers så smukke by får da også befolkningen til at søge nye græsgange. Halvdelen af indbyggerne ville flytte, hvis de kunne.

Ifølge den samme undersøgelse angiver 52 pct. af indbyggerne i Rio de Janeiro, at de føler sig usikre i deres nabolag. Volden har fået 63 pct. til at lave om på deres daglige vaner, og hver tredje tør ikke forlade hjemmet om aftenen, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: