INVESTERING, ØKONOMI, AKTIER

Aktieværdi er firdoblet på 10 år

Flag 05-02-10 ~Et minuts læsning · 179 ord

Aktierne på børsen i São Paulo er i gennemsnit steget med 291 pct. fra januar år 2000 til januar år 2010. Det svarer til, at en typisk beholdning af aktier fra Brasilien er næsten firdoblet i værdi i løbet af det netop overståede årti.

Faktisk er aktiekurserne i landet steget endnu mere set med en danskers øjne. Den brasilianske møntfod, real, er nemlig vokset i forhold til danske kroner. Det betyder, at de brasilianske aktier er blevet 350 pct. mere værd hen over årtiet målt i danske kroner.

For at få stigningen på de danske aktiekurser i den samme periode, skal du i grove træk smide nullet væk fra den brasilianske vækst. I den samme periode er de danske aktiekurser steget med beskedne 37 pct.

Brasilien har dog netop indført en skat på 2 pct. ved køb af brasilianske aktier. Det gør landets aktier mindre attraktive end før, vurderer Anders Damgaard, der forvalter afdelingen for Latinamerika under Sydinvest.

Aktiehoppet i Brasilien er det næststørste blandt de såkaldte BRIK-lande, der desuden tæller Kina, Indien og Rusland, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: