Renset for moms og afgifter er Belgien det billigste land at købe ind i sammenlignet med i alt ni europæiske lande, som alle har et indkomstniveau på linie med Danmarks. Det viser Konkurrencestyrelsens Konkurrenceredegørelse 2007.
Sammenligningen omfatter Danmark, Finland, Sverige, Frankrig, Tyskland, Nederland, Storbritannien, Italien og Belgien, og i Belgien er det ca. 25 pct. billigere at tage på indkøb end i det uden konkurrence dyreste land i sammenligningen - nemlig Danmark.
Men så er tallene som nævnt renset for moms og afgifter, som forbrugerne jo også skal betale. Medregnes moms og afgifter ligger forbrugerpriserne i Belgien ca. 30 pct. lavere end i det dyreste land, som også med denne opgørelsesmetode er Danmark. Inklusiv moms og afgifter henviser Italien dog Belgien til andenpladsen i konkurrencen om at være billigst blandt de ni lande, fremgår det af artiklen.