UDDANNELSE, FORSKNING, ØKONOMI, STUDIEOPHOLD

Forslag om high school ophold med tilskud

Flag 28-07-11 ~Et minuts læsning · 160 ord

Danskere, som går på en ungdomsuddannelse, skal have lov til at tage skolens taxameterpenge med som betaling for eksempelvis et års ophold på higs school i USA.

Sådan lyder et forslag, der kommer fra den danske regering, og det får pæne ord med på vejen fra både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

I øjeblikket delteger cirka 1100 danskere i et udvekslingsophold i udlandet, mens de går i gymnasiet. Men det koster DKK 50.000, hvis der er tale om et high school-ophold, og i dag får de unge kun ca. DKK 10.000 i tilskud fra staten til udvekslingen.

Der findes i forvejen en ordning, hvor studerende på danske universiteter kan tage «deres» taxameterpenge med sig som betaling for et studieophold i udlandet. Det er den ordning, som regeringen nu vil overføre til ungdomsuddannelserne.

Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, mener, at det er en god idé at styrke elevernes muligheder for at komme til udlandet, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://jp.dk/indland/article2498506.ece