SOCIAL, SUNDHED, FORSIKRING, HOSPITALER, TANDLÆGER, TILSKUD

Sygeforsikring følger i princippet med til udlandet

Flag 31-10-08 ~Et minuts læsning · 137 ord

Sygeforsikringen danmark dækker i princippet også danskere i udlandet, og det nyder 14.000 udlandsdanskere samt deres 3000 børn for tiden godt af.

Der er dog enkelte undtagelser og regler, som en udlandsdansker bør være opmærksom på, hvis han eller hun vælger at være medlem af forsikringen.

For det første giver danmark kun tilskud til køb af medicin, hvis det pågældende apotek kan indberette elektronisk til sygeforsikringen. Her kan løsningen for udlandsdanskeren dog være at købe medicinen på et dansk apotek pr. postordre.

For det andet yder danmark kun tilskud til sundhedsudgifter, hvis regningerne er skrevet på dansk, norsk, svensk, tysk eller engelsk. Det gælder såvel udlandsdanskeren som danskeren, der bliver behandlet i udlandet.

Endelig er det et krav fra sygeforsikringen danmark, at udlandsdanskeren skal have en betalingsserviceaftale i Danmark, for at få tilskud, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: