JOB, SKATTER, AFGIFTER, BESKATNINGSRET

Udlandsdanskere ønsker samme vilkår som Kinnock

Flag 06-12-12 ~2 minutters læsning · 261 ord

Flere udlandsdanskere vejrer morgenluft, efter at statsminister Helle Thorning-schmidts mand, Stephen Kinnock, er sluppet for at betale dansk skat. De er nemlig blevet vurderet til at være skattepligtige i Danmark, selv om de mener, at deres situation ligner statsminister-gemalens.

En af dem er Bjarne Schreiner, marketingschef hos Medtronic i Schweiz. Hans familie boede i Danmark frem til midten af december 2009, og i den periode skulle han betale skat i Danmark. Han har nu - med inspiration fra Kinnock-afgørelsen - kontaktet sit revisionsfirma for at få genoptaget selvangivelsen for november 2009.

En anden er Søren Scheuer, direktør for genforsikringsselskabet Arch Reinsurance Europe Underwriting i Dublin, Eire. Han mener, at afgørelsen i Kinnock-sagen strider mod, hvad han har fået at vide af Skat om sine egne skatteforhold. Herfra var beskeden, at han var skattepligtig i det land, hvor hans livsinteresser lå.

Søren Scheuer kender i øvrigt til andre eksempler, som bestyrker ham i troen på, at Kinnock-afgørelsen er udtryk for en kursændring hos Skat. F.eks. fik hans svoger i Schweiz besked på, at han først kunne blive skattepligtig i Schweiz, når hans kone flyttede ned til ham fra Danmark.

En tredje er Torben Salling, der tilbage i 2000-2003 fungerede som salgschef for flynetværket Star Alliance i Frankfurt am Main, Tyskland. Salgschefen var kun på besøg hos sin kone og bør i Solrød 130 dage om året. Alligevel skulle han betale dansk skat, fordi Skat mente, at hans livsinteresser lå Danmark.

Skat siger, at Stephen Kinnock havde sit primære hjem i Schweiz. Men det havde jeg altså også, fortæller Torben Salling ifølge artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.bt.dk/danmark/hvorfor-skal-vi-betale-skat