Det er et særsyn, at danskere får job som ledere i udlandet. Men de findes trods alt.
En af den er Niels Korsholm, som netop har fået jobbet som leder af konsulentdelen i det franske firma Devoteam Group. Han mener, at det er danske «dyder» som lidt for meget «andedam» og tryghedsnarkomani, der holder danskerne tilbage fra at gøre lederkarriere i udlandet.
Og så skal danske lederkandidater lade være med at tage en MBA på Copenhagen Business School på engelsk. Rejs dog ud og tag den, lyder rådet fra den nyslåede franske leder i artiklen.