JOB, GENERELT, LEDELSE, UDSTATIONERING

Danske virksomheder foretrækker danske ledere i udlandet

Flag 07-03-12 ~Et minuts læsning · 190 ord

Når danske virksomheder etablerer afdelinger og datterselskaber i udlandet, er den (billige) lokale arbejdskraft ofte en af grundene. Men tilbøjeligheden til at hyre lokale medarbejdere gælder ikke i samme grad på chefgangen i de nye afdelinger. Her er det meget udbredt, at posterne går til danskere.

Tendensen til besætte lederposterne med personer fra hjemlandet er langt højere for danske virksomheder i udlandet, end det er for udenlandske virksomheder. Det viser forskningsprojektet «Employment practices of multinational companies in organizational context», som er skrevet af lektor Steen E. Navrbjerg, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationspsykologi ved Københavns Universitet, og Dana Minbaeva, lektor ved Copenhagen Business School (CBS).

Forkærligheden for hjemmefødninge på lederposterne i udlandet skyldes først og fremmest, at danske selskaber konkurrerer på kvalitet, og den er der bedst styr på, hvis der er danskere i nærheden.

F.eks. gør polske arbejdere kun det, de får besked på, og ikke mere. Desuden kontrollerer de ikke kvaliteten af deres arbejde på samme måde som danskere. Derfor er det nødvendigt at udstationere en dansk leder eller mellemleder på en ny virksomhedsafdeling i Polen. I hvert fald i opbygningsfasen, fortæller Steen E. Navrbjerg ifølge artiklen.

Skribentmail: