Danskere flytter først og fremmest til udlandet for at arbejde, fordi de vil dygtiggøre sig og fremme deres karriere. Det viser en undersøgelse, som Dansk Industri (DI) har lavet. Der er altså i første række noget ved udlandet, der tiltrækker dem. Men der er også en bestemt ting ved Danmark, som frastøder dem.

Ønsket om at slippe ud af skattefars favntag spiller nemlig en hovedrolle, når danskere vælger at flytte teltpælene til et andet land for at arbejde. Ønsket om at blive fri for verdensrekordindehaveren i disciplinen skatter og afgifter har ”stor betydning” eller ”nogen betydning”, angiver 59 pct. af de danskere, som er flyttet til udlandet for at arbejde i DI-undersøgelsen.

Og erindringen om det danske skattevæsen fortager sig tilsyneladende ikke – selv efter en periode uden for væsenets rækkevidde. Tværtimod oplyser 67 pct. af de spurgte udlandsdanskere, at den danske skatteprocent på den sidste krone har betydning for, at de ikke er vendt tilbage.

Ubehaget ved det danske skattetryk stiger i øvrigt med indkomsten, viser undersøgelsen fra DI. 90 pct. af udlandsdanskerne med indkomster på over 1,5 mio. kr. oplyser, at de danske skatteprocenter er en afgørende årsag til, at de bliver, hvor de er. Blandt udlandsdanskere med indkomster på under 300.000 kr. falder andelen til 49 pct.

Iværksætterne er i øvrigt den gruppe, som i mest udpræget grad føler sig jaget til udlandet af de danske skatteprocenter. Procenterne har haft ”stor betydning” eller ”nogen betydning” for, at 75 pct. af de udenlandske iværksættere valgte at søge grønnere græsgange. Og de får ikke lyst til at give skattefar en ny chance, som tiden går. Tværtimod angiver 83 pct. af de danske iværksættere i udlandet, at netop skattefar er en af hovedårsagerne til, at de bliver væk, viser undersøgelsen.

Højere levestandard

Og den brudte forbindelse med det danske skattevæsen kaster andet af sig end et tak-for-sidst-smil-om-læben. Over halvdelen af udlandsdanskerne ender nemlig med at få en højere levestandard.

Det mener i hvert fald 54 pct. af de danske ingeniører, som har valgt at arbejde uden for Danmarks grænser. Det viser en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA har lavet. 39 pct. af de danske ingeniører i udlandet mener, at de har fået en uændret levestandard som følge af udvandringen, mens 7 pct. mener, at de har fået en dårligere levestandard ved at flytte karrieren til udlandet.

Hoppet i levestandarden i udlandet skyldes blandt andet, at her bliver arbejdsindsatsen mere påskønnet af skattevæsenet. Kun 3 pct. af de adspurgte ingeniører er kommet til at betale mere end 50 pct. i skat i deres nye hjemland, sådan som de ville komme til, hvis de arbejdede i Danmark.

Får et to-cifret million-beløb mere til sig selv

Oplevelsen af en større levestandard ved at flytte til udlandet for at arbejde bekræftes af en række beregninger, som Saxo Bank har foretaget. Banken kommer frem til, at en dansk mellemleder med en årsindkomst på DKK 800.000 vil få DKK 10 mio. mere til sig selv hen over livet, hvis den pågældende person flytter til England.

Flytter den samme person i stedet til Singapore, stiger gevinsten til DKK 26 mio. på livsbasis, har Saxo Bank fundet frem til.

Stigende arbejdsløshed

Finanskrisen og den stigende arbejdsløshed i Danmark de senere år skal også placeres i vægtskålen med faktorer, som skubber flere danskere til udlandet. Det gælder ikke mindst de unge, hvoraf hver femte træder ud i ledighed efter fuldført uddannelse.

Resultatet er, at flere nyuddannede end tidligere vælger at prøve lykken i udlandet, oplever blandt andre Finn Kjerulff Hansen, der er karriererådgiver og seniorkonsulent på Copenhagen Business Schools Career Center. Og tendensen bekræftes på Handelshøjskolen i Århus.

I et notat fra 2009 har Universitets- og Bygningsstyrelsen analyseret sig frem til, at hver tiende nyuddannede, der fik sit eksamensbevis i sommeren 2007, var rejst ud af landet, inden rudgangen af 2007. I alt 1.075 cand.er forsvandt. Og på handelshøjskolerne vurderer man, at tendensen er taget til siden da.

Krisen dæmper frygten for det fremmede

Forklaringen kan være, at krisen – blandt meget andet godt og skidt – fjerner noget af de unges frygt for at søge til udlandet. Det er i hvert fald sket i hovedet på cand.merc. Helga Tuesta Andersen, som nu satser på en fremtid på en virksomhed i Spanien.

Hun var lidt indstillet på det i forvejen, men det danske jobmarked har givet hende det sidste skub. Der er ikke længere så meget at tabe på at tage springet, som hun udtrykker det.

Længere arbejdsuge

Til gengæld skal arbejdsugen nok ikke lægges i vægtskålen med tiltrækkende ting ved at bo og arbejde i udlandet. Medmindre man ligefrem brænder for at arbejde i længere tid.

20 pct. af de danske ingeniører i udlandet lægger over 50 timer om ugen på deres arbejdsplads, mens kollegerne i Danmark i gennemsnit har en arbejdsuge på 39,7 timer, fortæller Morten Thiessen, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget under Ingeniørforeningen.

Hårdarbejdende danske ingeniører i udlandet kan dog vælge bruge nogle af deres ekstra penge på at købe sig til noget husjælp, så de har fuldstændig frihed, når de endelig kommer hjem fra arbejde.

Karriereløftet bliver til et karrierestop

En person viser både gå-på-mod og handlekraft ved at flytte til udlandet for at arbejde. Og det bør vel have en positiv indflydelse på karrieren, skulle man umiddelbart tro. Men sådan er det ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke, hvis udlandsdanskeren beslutter sig for at vende tilbage til Danmark.

Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) har således fået henvendelser fra mellem 40 og 50 medlemmer, som fortæller, at de ikke kan få fodfæste på det danske arbejdsmarked efter flere års arbejde i udlandet.

Flere personlige beretninger tyder på, at udlandsdanskeres karriere går mere eller mindre i stå, når de fortsætter arbejdslivet i Danmark. Ja, nogle af dem kan slet ikke få noget arbejde i Danmark.

Det sidste har blandt andet ramt flere personer over 50 år, og en af dem peger på, at Danmark tilsyneladende er langt mere ungdomsfikseret end udlandet. En anden forklarer problemet med, at det kræver et netværk at have en karriere i Danmark, og det er i sagens natur ikke let at vedligeholde et dansk netværk, når man bor og arbejder i udlandet.

Dertil kommer, at det for visse danske arbejdsgivere kan være svært at vurdere værdien af et givet job i udlandet. Det er simpelthen for fjernet og usikkert.

Det er bedre at møde med erfaring fra et vikariat i en dansk kommune end fra et job i et udenlandsk ministerium. Du vil da kede dig her, lød den besked, som Nathalie Skovgaard fik, da hun vendte tilbage til Danmark efter periode som EU-rådgiver i Malawis Landbrugsministerium.

Fokus skal være på Danmark

På det kommunale jobmarked kan job-erfaring fra udlandet være både en fordel og en ulempe, vurderer Lisbeth Binderup fra Lundgaard Konsulenterne.

Som udgangspunkt er hun altid positivt stemt over for udenlandsk erfaring. Men hvis man skal have et kommunalt lederjob, er det bedst at have været af sted i de yngre år. Desuden er det ikke godt, hvis en ansøgning mest handler om tiden i udlandet. Det er vigtigt, at ansøgeren har et godt kendskab til det danske politiske system, siger Lisbeth Binderup.

Helt anderledes stiller stituationen sig tilsyneladende, hvis danskerne vælger at tage turen til udlandet i form af et studieophold under deres uddannelse.

Danske arbejdsgivere ser det i hvert fald som en stor fordel, hvis studerende har erfaringer fra udlandet med i uddannelsen, fremgår det af en undersøgelse, som Styrelsen for International Uddannelse (SIU) lavede i 2009.