INVESTERING, ØKONOMI

Spar 90-95 pct. i omkostninger ved at investere i ETFer

Flag 27-06-13 ~Et minuts læsning · 207 ord

Kunderne i de danske investeringsforeninger kan spare store pengebeløb ved at skifte til de såkaldte Exchange Traded Funds (ETFer), som er indeksfonde og hovedsageligt findes i udlandet. Omkostningerne i ETFerne ligger på mellem 110 og 120 af de omkostninger, som investeringsforeningerne i Danmark tager sig betalt for, siger Kim Valentin, der er økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg.

Kim Valentin mener, at det hidtil er lykkedes for danske banker gennem intensivt lobbyarbejde at sikre sig nogle særregler, som gør det svært for danskere at investere i ETFerne. Men tiden er ved at rinde ud. ETFerne har udviklet sig til en seriøs udfordring for bankerne, og de bliver nødt til at hoppe med på vognen, siger finansrådgiveren.

I de danske banker betaler kunderne enten høje omkostninger i bankernes investeringsforeninger, eller så bliver de pålagt høje omkostninger, hvis de investerer i ETFer gennem bankerne. Kunderne kan kun slippe for de høje omkostninger ved at forlade bankerne helt, mener økonomisk rådgiver Rune Wagenitz Sørensen fra formueforvalteren Miranova, der er et dansk firma med speciale i ETFer.

BlackRock, den største kapitalforvalter i Verden, er et andet firma, som sælger ETFer i Danmark. Det sker via de såkaldte iShares, som ifølge artiklen håndterer investeringer på USD 6,5 mia. fra de nordiske lande.

Skribentmail: