INVESTERING, ØKONOMI, BOLIGKØB

Mange faldgruber, når ferieboligen er en investering

Flag 22-07-07 ~2 minutters læsning · 217 ord

Danskerne har et forkert billede af risikoen og afkastet, når de køber en feriebolig i udlandet som et investeringsobjekt. Hvis der er udsigt til, at ferieboligen stiger 30 pct. i værdi, er der også en risiko for, at den falder tilsvarende.

Det fastslår Kim Valentin, stifter og indehaver af Finanshuset, som er et uafhængigt økonomisk rådgivningsfirma i Fredensborg.

I artiklen peger han blandt andet på, at feriebolig-investorer skal være opmærksomme på følgende faldgruber.

1) Nogle lande beskatter avancer på boliger. Hvordan beskattes en værdistigning og en evt. fortjeneste ved salg af boligen?

2) En evt. inflation i det pågældende land påvirker den reelle værdi af din investering.

3) Er der kursudsving mellem det pågældende lands valuta og den valuta, du har finansieret købet med?

4) Sats aldrig på, at udlejning kan skaffe de sidste penge hjem til at betale renter og afdrag med. Hvis renten stiger, vil der som regel være lavkonjunktur, og så har færre folk råd til at leje en feriebolig.

5) Regn altid med, at vedligeholdelsen bliver et par tusinde kroner om måneden dyrere end forventet.

6) Pas på projektsalg. I lande som Tyrkiet og Bulgarien er projektsalg svære at gennemskue. Så er det nemmere at vurdere, om en eksisterende bolig i f.eks. Frankrig eller Spanien har den rigtige pris i forhold til markedet.

Skribentmail: