GENERELLE, FORHOLD, STATISTIK, UDLANDSDANSKERE

172.000 danskere bor i udlandet

Flag 17-11-12 ~Et minuts læsning · 178 ord

I flere årtier har tommelfingerreglen været, at der bor rundt regnet 200.000 danskere i udlandet. Men antallet har aldrig været undersøgt før nu. Danmarks Statistik har nemlig lavet et kvalificeret bud, som lyder på, at der findes 172.000 personer af dansk oprindelse i udlandet.

Tallet bygger på hvor mange personer, der er udvandret fra Danmark de seneste 50 år. Herfra er fratrukket dem, der er vendt tilbage og dem, der vurderes at være døde.

Antallet af danske børn i udlandet er lavt i undersøgelsen, og det kan også være for lavt. Danske børn født i udlandet er nemlig ikke talt med.

Opgørelsen viser, at antallet af udlandsdanskere er vokset jævnt fra cirka 154.000 i 1990 til cirka 174.000 i 2008, hvor antallet toppede. Siden er antallet faldet til cirka 172.000.

Halvdelen af udlandsdanskerne i undersøgelsen - altså ca. 85.000 - er udvandret før 1999. En fjerdedel - altså godt 40.000 - har sagt farvel til Danmark fra 1999 til 2006, mens resten - også godt 40.000 - har forladt Danmark fra 2006 til 2012, fremgår det af undersøgelsen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR591.pdf