GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER, BESKATNINGSRET

Tidl. advokat: Kinnock-skatteafgørelse synes i modstrid med mange andre

Flag 20-12-11 ~2 minutters læsning · 248 ord

For udlandsdanskere gælder der meget stramme regler, mens de er på ferie i Danmark. Og overholdes reglerne ikke til punkt og prikke, risikerer de at skulle betale verdens højeste skat - nemlig den danske.

Men statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, der arbejder i Schweiz, skal ikke betale skat i Danmark, er Skat København kommet frem til. Afgørelsen om Stephen Kinnock peger tilsyneladende i den stik modsatte vej, som den stramme skatte-praksis, der gælder for andre udlandsdanskere.

Det påpeger cand.jur., forfatter og tidligere advokat Henrik Nebelong i et synspunkt.

Henrik Nebelong har haft mange klienter med ophold både i udlandet og i Danmark, som - til hans både undren og ærgrelse - er blevet ramt af den danske skattepligt.

Sådan gik det ikke for statsministerens ægtefælle. Heller ikke selv om statsministeren gennem flere år havde brugt hans skattefradrag.

Det kan der såmænd være gode grunde til, men dem får vi desværre aldrig kendskab til, påpeger den tidligere advokat. Selv om Helle Thorning-Schmidt i sin tid var af den opfattelse, at hun ville offentlggøre hele afgørelsen, så har hun aldrig gjort alvor af det.

Statsministeren skylder at lægge hele afgørelsen frem. Både af hensyn til skatteretten og af hensn til alle os andre, argumenterer Henrik Nebelong i sit opinions-indlæg.

Læs også artiklen «Skat strammer grebet om udlandsdanskere» om, hvordan danskere, som både bor og arbejder i udlandet, er blevet «idømt» dansk skattepligt blot for at tage en arbejdstelefon eller besvare en arbejdsmail under deres ferie i Danmark på:

http://www.udvandrerne.dk/verden/job/strammer-grebet-udlandsdanskere-vanskeligt-mellemrum-afgoerelse

Skribentmail: