Nye afgiftsregler, som er trådt i kraft 1. juni 2002, betyder, at danskere som noget helt nyt kan få udbetalt en stor del af registreringsafgiften, når de flytter til udlandet med deres bil. Efter afregistrering i Det Centrale Motorregister kan ejeren få udbetalt registreringsafgiften minus 15 pct., hvis dette beløb ellers overstiger en bagatelgrænse på 7500 kr. Størrelsen på udbetalingen bliver dog mindre i takt med, at bilens værdi falder. Den fastsættes efter de samme regler, som gælder, når man indfører en brugt bil til Danmark.
Et eksempel:
På en bil købt for 250.000 kr. løber registreringsafgiften op i 145.500 kr. Efter et par år er bilens værdi faldet til 185.000 kr. Herefter vil Told & Skat anslå registreringsafgiften til omkring 108.000 kr. Når de 15 pct. er trukket fra, kan bilejeren forhøje rejsebudgettet med 91.800 kr., fremgår det af artiklen.