Det er ulovligt at drive spil i Danmark, med mindre man har særlig tilladelse til det, og et udenlandsk præmielotteri må ikke sælge sine lodder gennem en repræsentant i Danmark. Men det er tilladt for danskere selv at deltage i udenlandske spil og eksempelvis købe lotterilodder i udlandet. Uanset om en udenlandsk spilleindtægt er erhvervet gennem lovlig eller ulovlig markedsføring af spillet, er indtægten skattepligtig personlig indkomst i Danmark.
Hvis der også skal betales udenlandsk skat eller afgift af den udenlandske gevinst, skal man regne med, at hele gevinsten som udgangspunkt skal belægges med dansk skat, hvorefter man vil så få en eller anden form for fradrag for den afgift eller skat, man betaler i udlandet. Detaljerne afgøres af den eventuelle dobbeltbeskatningsaftale, som Danmark har indgået med det pågældende land, fremgår det af et brevkassesvar.