Når danskere køber ejendom i udlandet, vil de droppe danske ejendomsmæglere til fordel for lyssky udenlandske ejendomshandlere og lånehajer.
Sådan frygter Realkreditrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening ifølge artiklen, at resultatet vil blive, efter at Skat netop har fået grønt lys af skatterådet til at kræve oplysninger af danske banker, sparekasser, ejendomsmæglere og realkreditinstitutter om hvilke kunder, de har hjulpet til at få en bolig i udlandet. Et skridt som skal give Skat et nærmere indblik i, hvor mange danskere der «glemmer» at opgive deres udenlandske boliger mhp. betaling af ejendomsværdiskat til Danmark.
Skatteaktionen får bare danskerne til at købe og finansiere deres udenlandske boliger gennem pirater, og det vil ødelægge markedet for de danske ejendomsmæglere, siger Thomas Torp, cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening. Han synes i stedet, at Skat burde fokusere på at fremskaffe oplysningerne i samarbejde med myndighederne i de lande, hvor danskerne har købt ejendom, fremgår det af artiklen.