Det behøver ikke altid at være Solkysten eller Antalya. Der er andre steder i verden at have sin feriebolig, og det opdager flere og flere europæere, også danskere.

Måske skal din næste feriebolig ligge i en solfyldt fiskerby ved Adriaterhavets kyst, i et land fyldt med historie og smuk natur, hvor euroen er officiel valuta, og hvor man stadig kan købe tre værelser med havudsigt i et gammelt hus for trekvart millioner kr.?

I så fald: velkommen til Montenegro, Europas yngste selvstændige land og et sted, som de færreste havde lyst til at investere i, så længe det var knyttet sammen med bøllelandet Serbien i en forbundsstat. Det har holdt priserne nede, men forventningerne til turistindustrien og ejendomsmarkedet er store, nu da Montenegro er blevet sig selv.

»Det er lidt som i Spanien i starten - det, der sælges, er ikke så meget nybyggeri som lejligheder i eksisterende huse,« fortæller kunderådgiver Jens Jacob Østergaard fra Ringkjøbing Bank, der har specialiseret sig i at hjælpe med køb af ferieboliger i udlandet.

»Man kan stadig få 100 kvadratmeter for 60.000-70.000 euro, og køberne er mere folk, der går efter natur og historie, end nogle, der tiltrækkes af sol og strand.«

I modsætning til mange andre østeuropæiske lande er Montenegro sådan set allerede medlem af eurozonen, for takket være en særaftale med den Europæiske Centralbank har euroen siden 2002 været landets officielle valuta. Derfor er der heller ikke den samme valutakursrisiko ved at investere i Montenegro, som der er i en række andre af de lidt mere eksotiske ferielande.

Et nærliggende alternativ til Montenegro kunne være Slovenien eller Kroatien. Men her er priserne allerede skudt godt i vejret - kroatiske ejendomme er cirka 30 procent dyrere end montenegrinske - selv om de stadig ligger under Italiens niveau. Desuden må danskere heller ikke personligt købe ferieboliger i Kroatien, fordi landets forfatning kræver gensidighed i behandlingen af udlændinge, og den danske sommerhusregel forhindrer jo kroatere i at købe ferieboliger i Danmark.

I kashbaens krogede gyder

Alain Delon og

ves Saint Laurent har allerede gjort det, og det samme har op mod 30.000 andre europæere: Købt feriebolig i Marokko. De fleste er franskmænd, men andre nationaliteter begynder så småt at følge efter.

Marokko er et eventyrland, som først nu er ved at blive opdaget af andre end rygsækturister. Men bag de massive, vinduesløse lermure i kashbaens gyder ligger husene samlet om indre gårde med palmer og appelsintræer, dekoreret med fine blå kakkelmosaikker og filigranarbejde i træ.

Og de er til salg for en slik.

»Fast ejendom koster sammenlignet med Sydeuropa kun en brøkdel, med undtagelse af Marrakesh og Casablanca,« fortæller den tyske ejendomsmægler Oliver Kirner til avisen Welt am Sonntag.

Et traditionelt marokkansk hus, et såkaldt riad, kan i den gamle kongeby Fes fås for så lidt som 20.000 euro, 150.000 kroner, og endnu billigere, hvis der er tale om et renoveringsprojekt. Skal man ud til kysten for eksempel de gamle hippiebyer Tanger og Essaouira, bliver priserne betragteligt højere. Man skal dog se sig for, når man køber fast ejendom i Marokko. De fleste steder, hvor udlændinge køber boliger, gælder en ejendoms- og tinglysningslovgivning, som ligner den franske. Men mange steder følger man islamisk ret, og det er kun en sag for professionelle.

Langt væk til bountyland

Mens Marokko stadig er for de få, er det endnu fjernere Thailand allerede ved at blive et varmt emne blandt danske ejendomshandlere og boligkøbere. Strandene er brede og palmekransede, og priserne er lave, meget lave.

»Med en dansk folkepension er man rig i Thailand,« fortæller kunderådgiver Henrik Dige Jensen fra Ringkjøbing Bank.

I Sverige har Thailand længe stået højt på listen over steder, man køber feriehus, men i Danmark er markedet endnu kun i en begyndelsesfase, og det er i første omgang folk, som i forvejen kender Thailand, der køber feriehus her. Folk der har en eller anden tilknytning til landet, måske har arbejdet der eller været der mange gange før på ferie. Og de køber ikke huset som en investering, men for at bruge det, bruge det i lang tid, måske hele vinteren igennem. Thailand ligger så langt væk, at man ikke bare rejser derud for at være en uge i sommerhuset.

kroner, men for en million får man et par hundrede kvadratmeter inklusive terrasse.

Oveni skal man så betale jordleje, for som udlænding må man nemlig ikke eje jord i Thailand. Det kan man løse ved at indgå en jordlejekontrakt for op til 30 år ad gangen, men den mest almindelige er efterhånden at oprette et selskab, som ejer jorden. Man må selv kun eje 49 procent af selskabet, mens resten skal ejes af en thailænder.