UDDANNELSE, FORSKNING, STATISTIK, STUDIEOPHOLD

Suveræn topscorer blandt udvekslingselever

Flag 10-08-11 ~2 minutters læsning · 230 ord

USA er det suveræne førstevalg, når danskere under 18 år vil prøve at være udvekslingselev i udlandet. Hele 63 pct. af alle danske udvekslingselever (667 i alt) valgte i 2009 - 2010 at prøve kræfter med et skoleophold i USA. På de følgende pladser fulgte Brasilien, Australien og Storbritannien med henholdsvis 49, 47 og 45 elever, fremgår det af tal fra Styrelsen for International Uddannelse (SIU).

I alt var danskere på udvekslingsophold i 37 forskellige lande i 2009 - 2010, men det er de engelsksprogede lande, som dominerer i toppen af listen. Eneste undtagelse er Brasilien, og det skyldes især, at organisationen Rotary Youth Exchange har et godt samarbejde med samba-landet.

Unge danskere kan også vælge at komme på skoleudveksling til fremadstormende lande som Kina, Rusland og Indien. Men det er endnu ikke slået igennem i de unges valg af lande, fortæller Annelise Bch, der er administrationschef i AFS Interkultur, som er en anden af de danske organisationer på området.

Interessen for at komme på skoleudveksling i udlandet er mere end fordoblet i løbet af de senest syv år. I skoleåret 2003 - 2004 prøvede 481 danskere under 18 år et udvekslingsophold, mens tallet er steget til 1153 i skoleåret 2010 - 2011.

SIU giver et tilskud på DKK 10.000 til danske udvekslingselever, hvis de benytter et udvekslingsprogram fra en organisation, som er godkendt af SIU, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: