OFFENTLIG, ADMINISTRATION, ØKONOMI

Største by-konkurs til dato

Flag 22-07-13 ~Et minuts læsning · 209 ord

Natten til d. 19-7-13 gik den amerikanske by Detroit konkurs, og det er den hidtil største by i USA, hvor bystyret er gået nedenom og hjem.

Detroit blev en gang kaldet Motor City, fordi byen var hjemsted for både General Motors, Ford og Chrysler. Men det var dengang. Siden er indbygertallet faldet fra to millioner til nu 700.000, og mange huse i byen står tomme.

Bystyret er gået i betalingsstandsning med en gæld på USD 18 mia. (godt DKK 100 mia.), og deraf er lidt over halvdelen penge, som byen har lånt for at kunne betale sygeforsikring og pension til tidligere ansatte. Problemet er nemlig, at det i dag kun er 39 pct. af de offentligt ansatte i byen, der betaler ind til pensionssystemet, mens 61 pct. er gået på pension og modtager penge fra systemet, fremgår det af artiklen.

Det er Grækenland på amerikansk, som skribenten udtrykker det. Men Detroit er langtfra enestånde i USA. Tidligere er følgende fem amerikanske byer og amter gået konkurs eller i betalingsstandsning:

  • San Bernardino, Californien, 210.000 indbygere, betalingsstandsning i 2012.

  • Jefferson Count, Alabama, 660.000 indbyggere, betalingsstandsning november 2011.

  • Stockton, Californien, 290.000 indbuggere, betalingsstandsning juli 2012.

  • Central Falls, Rhode Island, 20.000 indbygere, betalingsstandsning i maj 2010.

  • Harrisburg, Pennsylvania, 50.000 indbyggere, betalingsstandsning i 2011.

Skribentmail: