JOB, SKATTER, AFGIFTER, MARGINALSKAT

14 etager op til topskatten

Flag 01-06-07 ~Et minuts læsning · 166 ord

I USA kan du tjene helt op til 14 gange en gennemsnitsindkomst, inden du skal betale den højeste skattesats. Dermed kommer USA ud som det land, hvor topskatten sætter senest ind i en sammenligning, som bygger på tal fra KMPG og OECD.

Italien kommer ind på andenpladsen med en topskat, der sætter ind ved en indtægt på 5,68 gange en gennemsnitsindtægt. Herefter følger Spanien, hvor borgerne slipper for topskatten, hvis de tjener mindre end 3,36 gange gennemsnittet.

I den anden ende af skalaen ligger Danmark og Belgien. I Danmark skal du kun tjene 1,11 gange gennemsnittet - altså 11 pct. over gennemsnittet, før der vanker topskat. Og i Belgien sætter topskatten ind allerede ved indtægter på 6 pct. over gennemsnittet.

Den lave danske grænse for at betale topskat betyder, at 42 pct. af landets borgere betaler den højeste skattesats af den sidst tjente krone. I andre lande er det typisk kun 10-20 pct. af borgerne, der løber ind i den højeste skattesats, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: