JOB, GENERELT, JOBMULIGHEDER

Børnene flytter hjem igen på grund af jobmangel

Flag 15-07-14 ~Et minuts læsning · 209 ord

USA har fået sin egen generation af boomerang-børn.

Unge amerikanere er simpelthen begyndt at flytte hjem til deres forældre igen, når de har taget deres uddannelse. Årsagen er ikke kun, at det er svært at finde et sted at bo. Turen tilbage til «de gamle» skyldes også, at der ingen job er til dem.

I forvejen har mange af de færdiguddannede en studiegæld, og i stedet for at stifte endnu mere gæld for at få deres egen bolig, vælger mange at vende tilbage til køleskabet og den sikkert rimelige husleje, som forældrene kan tilbyde.

I Europa er det et gammelkendt fænomen, at unge flytter hjemmefra senere og senere. Men i USA har der ikke været den samme «navlestreng» mellem børn og forældre, fordi der har været tradition for at tage en uddannelse langt hjemmefra. Men nu er navlestrengen altså hoppet over Atlanten i form af en boomerang.

Manglen på job til de nyuddannede under den aktuelle krise i USA vil i øvrigt komme til at præge den unge generation af amerikanere mange år frem. Under den seneste krise i 1980’erne tjente krise-årgangene markant mindre end de efterfølgende årgange, og forskellen holdt sig 20 år frem, fortæller økonom Lisa B. Kahn, Yale University, ifølge artiklen til The New York Times.

Skribentmail: