To danske ejendomsfirmaer forventer, at investeringer i amerikanske ejendomme netop nu giver en langt højere forrentning, end europæiske ejendomme kan svinge sig op på.
Således forventer adm. direktør i Property Group, Jesper Damborg, et årligt afkast på 20-25 pct. på de 500 mio. DKK, som firmaet påtænker at skyde i ejendomsinvesteringer i USA.
Lidt lavere ligger forventningen hos erhvervsejendomsmægleren Colliers Hans Vestergaard, der til efteråret forventer at lancere et produkt med ejendomme i amerikanske storbyer. Her lyder vurderingen, at forrentningen vil blive på mellem 12 og 15 pct., fremgår det af artiklen.