INVESTERING, ØKONOMI, EJENDOMME

Erhvervsejendomme giver årligt afkast på 6-10 pct.

Flag 18-03-10 ~Et minuts læsning · 209 ord

Polske erhvervsejendomme giver for tiden et årligt afkast til investorerne på mellem 6 og 10 pct. - afhængig af ejendomstype.

I den ene ende af skalaen ligger kontorejendomme i Warszawa, hvor der lige som i København er bygget for mange kontorer i de senere år. Derfor ligger afkastet på kontorejendomme i den polske hovedstad på 6 pct. om året.

I den anden ende af skalaen finder du lager- og produktionsejendomme. De er ikke så ofte investeringsobjekter. Til gengæld giver de let et afkast på over 10 pct. om året. Samtidig er det dog også en mere risikabel affære at investere i den type ejendomme.

Der er også overskud af detailhandelsejendomme i Polen. Men en investering i bycentrene eller i et varehus vil typisk give et afkast på 8 pct. om året.

Det polske ejendomsmarked er blevet ramt af finanskrisen på den måde, at der handles færre ejendomme. I 2009 dykkede den samlede omsætning i polske ejendomme således til EUR 698 mio.

De bedste polske byer at købe ejendomme i er foruden hovedstaden Wroclaw, Krakow, Poznan og Katowice. Gdansk er også udmærket, men den er præget af, at den ligger tæt på Tyskland. Sådan lyder vurderingen ifølge artiklen fra Richard Petersen, ledende partner i ejendomsfirmaet Cushman & Wakefield i Polen.

Skribentmail: