GENERELLE, FORHOLD, JURA, REGLER, ADVOKATER, BÅDE, STATSBORGERSKAB

Svar til Gift med amerikaner - skilsmisse i Kina?

Flag 30-11-12 ~Et minuts læsning · 210 ord

Du kan prøve at blive skilt i Kina.

Der er to links her forneden, hvor du kan læse lidt om reglerne for forældremyndighed i Kina. De minder ret meget om de danske regler.

Det vil nok være vanskeligt, at finde en advokat som uden videre vil vedgå at kunne hitte rede i en sag, hvor forældrene har hver sit ikke-kinesiske statsborgerskab og børnene dobbelt.

Det er nemlig ikke sikkert, at de kinesiske domstole i en sådan sag blot skal anvende kinesisk lov, for Kinas internationale privatretlige regler anviser muligvis noget andet. Det fremgår ikke af nogen af linksene.

En mulig løsning for dig er at rejse til DK, evt. med børnene, HVIS DERES FAR ER INDFORSTÅET, og indlede skilsmissesagen der. Så vil det nemlig med sikkerhed udelukkende være dansk lovgivning, der skal anvendes på forældremyndighedsspørgsmålet.

Prøv evt. at kontakte advokat Ulrik Grønborg, Advokaterne Skt. Knuds Torv:

http://www.askt.dk/

eller advokat Anja Cordes: http://www.anjacordes.dk/baggrund.html

Når jeg understreger, at faderen skal være indforstået er det fordi du ellers risikerer at få en sag på halsen om børnebortførelse. Amerikansk lov er ret streng på det punkt, og både

DK og USA har tiltrådt børnebortførelseskonventionen, og DK er derfor forpligtet til at udlevere børn, som er bortført fra en amerikansk forælder.

http://www.chinalawblog.org/law-topics/... ld-custody

http://www.internationalfamilylawfirm.c... ws-of.html

Skribentmail: