FORBRUG, ØKONOMI, FØDEVARER

Hummer-middag til to med vin for DKK 200

Flag 21-05-08 ~Et minuts læsning · 158 ord

Birthe og Jørgen Larsen fra Holbæk er ikke blot godt tilfredse med, at de har fået et rækkehus i Orlando, Florida, for en million DKK. De glæder sig også over de lave leveomkostninger i landet.

F.eks. kan de begge leve i USA i en uge for under DKK 800, og så er der ikke en gang sparet på noget. Heller ikke øl og vin, som er medregnet i beløbet.

Restaurantbesøg slår heller ikke bunden ud af husholdningsøkonomien. Parret har prøvet at spise fisk og hummer - og med vin til. Samlet pris: DKK 200. Endelig har Birthe Larsen været hos frisøren over there, og det kunne gøres for DKK 100.

Men det er selvfølgelig først og fremmest rækkehuset, der trækker. Det lykkedes aldrig rigtig at få børnene til at komme på besøg i parrets sommerhus i Rørvig. Det problem er tilsyneladende løst med ferieboligen i Florida. Både familie og venner har meldt deres ankomst, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: