BOLIG, STATISTIK, BOLIGSALG, NYBYGGERI

Dyk i boligsalg trods højsæson

Flag 05-10-11 ~Et minuts læsning · 101 ord

August er højsæson for hushandler i USA. Men det forhindrede ikke, at salget af nyopførte boliger faldt med 2,3 pct. i august 2011 i forhold til måneden før.

Det amerikanske handelsministerium har registreret salget af solgte, nye boliger i 50 år, og aldrig tidligere har ministeriet noteret et lavere salg end i netop august.

Handelsministeriet har beregnet, at det pågældende salg svarer til, at der bliver solgt 295.000 boliger om året. Det er under halvdelen af det salg, der kræves for at have et sundt boligmarked i landet. Her sætter man grænsen ved 700.000 solgte, nye boliger, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: