SOCIAL, SUNDHED, FORSIKRING, STUDIEOPHOLD

Lidt om rejsesygesikring efter 1. januar 2008

Billede

Flag 15-11-07 ~3 minutters læsning · 511 ord

Det er vigtigt for alle, der rejser til Tyrkiet efter 1. januar 2008, at forsikre sig, så man får udgifterne dækket ved evt. sygdom eller ulykke. Spørg Jeres forsikrinsfirma og find ud af, hvordan den billigste og bedste forsikring er for Jer. Nedenunder her kan man læse, hvor og hvordan den gule og den blå sygesikringskort gælder.

Den 1. januar 2008 ændres den offentlige rejsesygesikring. Fra

denne dag indskrænkes det geografiske dækningsområde, og udgifter

til lægeordineret hjemtransport vil ikke længere være dækket af

rejsesygesikringen, bortset fra ved hjemtransport fra Færøerne og

Grønland, og i forbindelse med dødsfald.

  1. Hvornår og hvordan dækker det gule kort

Det gule kort dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling,

medicin m.m. i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkes-

tilfælde i den første måned af en ferie- eller studierejse.

Det gule kort dækker ved rejser til andre EU-/lande (dog ikke over-

søiske områder), og ved rejser til Færøerne, Grønland, Andorra,

Isle of Man, Island, Kanaløerne, Monaco, Norge, Liechtenstein,

San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.

Fra den 1. januar 2008 er rejser til fx Tyrkiet, Kroatien, Egypten,

Libanon, Tunesien og Rusland ikke længere dækket af den offentlige

rejsesygesikring.

Alle, der bor i Danmark (er folkeregistreret), er dækket af det gule

kort.

  1. fuld refusion af udgifter til læge- og hospitalsbehandling (ingen

egenbetaling på offentligt sygehus),

  1. udgifter til behandling på private hospitaler dækkes svarende til

almindelig sygehusklasse, hvilket typisk vil sige den offentlige

takst i det pågældende land,

  1. fuld refusion af udgifter til lægeordineret medicin,

  2. personlig assistance via døgnbemandet alarmcentral hos SOS i

tilfælde af sygdom eller ulykkestilfælde i udlandet. Ved alvorlig

sygdom med hospitalsindlæggelse bør alarmcentralen kontaktes.

Denne kan bl.a. stille betalingsgaranti.

SOS International A/S administrerer den offentlige rejsesygesikring.

  1. Hvornår og hvordan dækker det blå kort

Det blå kort dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling, medicin,

tandlægehjælp m.m., i det omfang der opstår et behov for

behandling under ophold i indtil 1 år i et andet EU/EØS-land og i

Schweiz. Det kan være ferieophold, erhvervsrejse, studieophold, au

pair ophold m.m. Udgifterne dækkes på samme vilkår som for offentligt

syge(for)sikrede i opholdslandet.

Det blå kort dækker ikke udgifter til planlagt behandling, heller

ikke en planlagt kontrolundersøgelse, hvis formålet med rejsen er

at modtage den planlagte behandling/undersøgelse.

  1. dækning af udgifter til læge- og hospitalsbehandling på samme

vilkår som for opholdslandets offentlige syge(for)sikrede. Evt.

egenbetaling dækkes ikke,

  1. udgifter til behandling på private hospitaler er typisk ikke dækket,

  2. udgifter til lægeordineret medicin dækkes på samme vilkår som

for opholdslandets offentlige syge(for)sikrede. Evt. egenbetaling

dækkes ikke,

  1. udgifter til andre ydelser, fx tandlægehjælp og fysioterapi dækkes

på samme vilkår som for opholdslandets offentlige syge(

for)sikrede. Evt. egenbetaling dækkes ikke.

Udgifter til lægeordineret hjemtransport dækkes ikke.

Det blå kort udstedes af kommunerne.

  1. januar 2008 findes i rejsesygesikringspjecen og om EF-reglerne

(det blå kort) i pjecerne ”Skal du til..(land)? Hvad nu, hvis du bliver

syg..”

Rejsesygesikringspjecen om de nye regler kan bl.a. findes på Indenrigs-

og Sundhedsministeriets hjemmeside www.im.dk. og indtil

den 1. januar 2008 tillige på www.nyerejseregler.dk. Efter den 1.

januar 2008 ændres sidstnævnte web-adresse til

www.sundhed.dk/info/rejse.

Venlig hilsen

Gunhild Berg Andersen

Tyrkiet Agenten

www.tyrkietagenten.dk

tlf.: 97721975

Skribentmail: