1 ud af 4 danskere regner med, at det blå sygesikringskort dækker i Tyrkiet. Det viser en ny undersøgelse fra Gallup.
Men det passer bare ikke. Det blå kort hjælper IKKE, hvis du skulle blive syg på en rejse til Tyrkiet. Du er nødt til at tegne en rejseforsikring, hvis du vil være sikret mod ekstra regninger i tilfælde af ulykke eller sygdom i landet.
Den udbredte misforståelse er blevet slået fast mange gange hos rejseforsikringsselskabet Gouda. I den overståede sommer var netop Tyrkiet det rejsemål, som selskabets alarmcentral havde flest sager fra, fremgår det af artiklen.