INVESTERING, GENERELT, TASKER, LEDELSE

Instruktør i Turkish Airlines så pornofilm under test af piloter

Flag 19-12-11 ~2 minutters læsning · 222 ord

Kontrollen af Turkish Airlines er ikke god nok, mener dansk pilotformand.Da en udenlandsk pilot ansat i Turkish Airlines for nylig skulle op til sin halvårlige simulatortest, fik han en oplevelse, han aldrig havde troet, han skulle komme ud for.

Testen gik ud på, at han skulle bevise over for en tyrkisk instruktør, at han kunne klare en række forskellige situationer i en simulator.

Instruktøren var samtidig eksaminator og repræsenterede i den sammenhæng de tyrkiske luftfartsmyndigheder.

»Vi gik op i briefingrummet, hvor instruktøren udfyldte alle papirerne, som normalt først laves efter flyvningen i simulatoren. Han udfyldte papirerne efter en skabelon, som han havde i tasken. Selv den skriftlige kommentar var en direkte afskrift. Han gav altså mig og min kollega karakterer, før vi overhovedet havde fløjet«, fortæller piloten, der ønsker at være anonym, og fortsætter:

»Det mest useriøse, jeg har været med til«

»Mens vi var ved at flyve, så jeg ud af øjenkrogen, at han ikke fulgte med i det, vi lavede. Senere så jeg i reflektionen fra min siderude, at han sad og så pornofilm på sin smartphone. Han havde altså allerede ladet os bestå, alt var udfyldt, og alligevel holdt han ikke øje med det, vi lavede. Det er det mest useriøse, jeg har været med til«.

Den pågældende pilot er en af 13 udenlandske piloter, som Politiken har interviewet.

Skribentmail:

Mere info: http://politiken.dk/erhverv/ece1482901