Det er kun, hvis du ikke har et skøde på lejligheden, hvor der står ‘kat mülkiyeti’ men i stedet et, hvor der står ‘kat irtifaki’, at det skal ændres. ‘Kat irtifaki’ kan nogenlunde sammenlignes med bevis på en andelslejlighed, mens ‘kat mülkiyeti’ svarer til ejerlejlighed.
Ændring af skødet til ‘kat mülkiyeti’ betyder at man får bevis på, at man har den fulde ejendomsret over lejligheden, og det har bl.a. betydning for den pris, man kan få ved evt. videresalg. Kigger man i annoncer over lejligheder er der en ret stor prisforskel på, om den sælges som ‘kat irtifaki’ eller som ‘kat mülkiyeti’.