GENERELLE, FORHOLD, JURA, REGLER, BILER, TOLD

Fakta om mobiltelefon i Tyrkiet

Flag 11-12-06 ~3 minutters læsning · 444 ord

Det er ikke nok at man tager sit pas med til en telebutik og køber et tyrkisk taletidskort Leif.

Det er heller ikke korrekt at hvis en telefon først bliver spærret én gang så kan den ikke åbnes mere S.Brylle.

Det der står på den tyrkiske ambassades hjemmeside er også delvis ukorrekt Kirsten.

Har du en dansk mobiltelefon skal du have faturaen eller kvitteringen med fra Danmark, dog kigger toldpersonalet i lufthavnen mange gange imellem fingrene og man får lov til at betale tolden af sin telefon selvom man ikke har fakturaen eller kvitteringen med. Se eventuelt om du ikke kan snakke dig til at de vil acceptere selvom du ikke har nogen faktura eller diskret ikke kan give dem en mindre gave.

De har en liste over telefoner hvor de kan se hvor meget told man skal betale. Prisen varierer alt afhængig af model, årgang, om der er radio og lignende. Ældre modeller uden radio er der ikke told på. Dog skal du stadig huske at få et dokument på at tolden har registreret din telefon selvom du ikke har betalt told på en ældre model af hensyn til senere registrering i telebutikken. Børn under 18 år kan ikke toldregistrere en vare i Tyrkiet og derfor ikke bruge en dansk mobiltelefon med et tyrkisk simkort registreret under deres eget navn.

Dernæst tager man ind til en telebutik med det dokument man har fået af lufthavnens toldmyndigheder og får sin telefon registreret. Til tider kan deres system være gået ned eller man kan få at vide at ens telefon er klonet så en anden telefon bruger det samme IMEI nummer og lignende men man skal bare blive ved med at komme og eventuel prøve en anden telebutik. Telebutikkerne tjener ikke noget på denne registrering som tager en hel del af deres tid og gider til tider simpelthen ikke at bruge deres tid på dette. Hvis det lykkes at få registreringen igennem hod telebutikken får man et telefonnummer til den tyrkiske Telestyrelse og et journalnummer hvis man vil spørge om noget. Det nytter ikke at komme til telebutikken og spørge hvor langt de er nået eller lignende.

Et IMEI nummer er ligesom nummerpladen på en bil. En klonet telefon betyder at der er en anden telefon der bruger dit telefons IMEI nummer. Det vil sige at der er en der kører på falske nummerplader. I såfald skal du ringe til telestyrelsen.På nedenstående link kan du få yderligere oplysninger om denne procedure, dog på tyrkisk:

http://mcks.tk.gov.tr/

Desuden kan du kontrollere om din telefon er klonet, registreret eller ikke registreret i Tyrkiet ved at klikke på nedenstående link:

http://mcks.tk.gov.tr/node/19

Håber at dette var informationer nok til alle.

Skribentmail: