Danske købere og danskere erhvervsfolk, der beskæftiger sig med køb af fast ejendom i Tyrkiet, har gennem efterhånden lang - for lang - tid ventet på en afklaring med hensyn til den tyrkiske «skødelov» (tapu-loven), som omhandler udlændinges ret til at købe fast ejendom i Tyrkiet. Der har været skrevet og sagt meget herom, både med tidsmæssige gæt og med pessimistiske udtalelser om de danske regler for udlændinges køb af ejendom herhjemme. Baggrunden for «pessimismen» eller frygten er det princip om «gensidighed» mellem køberlandet og Tyrkiet, der altid har været inde i tapu-loven, og som også er med i det nye lovudkast.
Jeg skal her give nogle informationer og kommentarer/personlige opfattelser omkring denne problemstilling:
der foreligger et lovudkast, underskrevet af hele regeringen - hvis parti har absolut flertal i parlamentet - og indsendt til behandling i parlamentet. Den skal her gennem forskellige udvalg inden endelig vedtagelse. Derpå skal Præsidenten underskrive den vedtagne lov, som til sidst skal offentliggøres i deres Lovtidende. Jeg har ikke set en officiel oplysning om færdigbehandlingen, men sidste forlydende, som jeg har hørt i dag, er, at Præsidenten skulle have underskrevet loven, og at loven skulle være klar den 17. dec. Som sagt er det alene et forlydende, hvis nærmere korrekthed jeg ikke har fået verificeret. Men tidspunktet forekommer sandsynligt nok på baggrund af det lovudkast med underskrifter, som jeg har fået udleveret,
Et er imidlertid lovens vedtagelse. Noget andet er - naturligvis - lovens indhold. Kan danskere så få lov til at købe, når den bliver vedtaget. Det er her gensidighedsspørgsmålet kommer ind. Udlændinges køb er baseret på den tyrkiske grundlovs artikel 35, der udtrykker, at «alle har ret til at eje og arve fast ejendom», og at «disse rettigheder kun kan begrænses ved lov med basis i den offentlige interesse» (min oversættelse). Tapu-loven - og et par andre love - indeholder nogle indskrænkninger. En af dem er i § 35 et krav om, at «der hersker gensidighed» mellem de to lande, når fysiske personer skal købe. (Som noget nyt er indsat i lovforslaget, at udenlandske selskaber også kan stå som købere. Her stilles der efter teksten ikke krav om gensidighed).
Gensidighedskravet fandtes helt på samme måde i den ophævede lov fra 2003. I tilslutning til denne lov blev der af det ministerium, som tapu-kontorerne hører under, udstedt en positivliste over «Lande med gensidighedsprincipper», dvs (citat fra listen:)«Lande hvor der hersker gensidighed mellem Tyrkiet og det pgl. land mht. erhvervelse af fast ejendom». Det skal her fremhæves, at overskriften fra listen - «hersker gesidighed» - er taget ud fra samme formulering som i lovteksten.
Den liste, der er tale om, er uændret i det nye lovforslag. Der er blevet udstedt masser af tapuer til danskere under 2003-loven, indtil den blev ophævet sidst i juli 2005. Her brugte tapu-kontorerne listen som grundlag for tinglysningen til danskere. Listen var således i sig selv en erklæring fra den tyrkiske regering om, at man bestragtede gensidighedskravet som opfyldt over for de lande, der er opført på listen (der indeholder 88 lande i alfabetisk rækkefølge, hvor Danmark er nr. 18. Herudover er Grækenland anført som et land, hvor der gælder et særligt cirkulære). Der er ikke med den nye «reparationslov» tiltænkt nogen forringelse i danskeres købsmuligheder. Dette bekræftes også af en række personer dernede, som vi har talt med: en juraprofessor, et parlamentsmedlem, lederen af tapu-kontoret, borgmesteren som har været til møde med regeringen mv. mv.
Så der er ikke noget som helst grundlag for at gå ud fra, at danskere ikke fortsat skulle kunne få tinglyst skøde/tapu, når loven kommer på plads. Tværtimod vil der komme en række forbedringer, som giver hurtigere tinglysning.
Jeg håber herved at have medvirket til at bringe en vis beroligelse hos de mange, der fuldt forståeligt er blevet ængstelige af diverse skriverier.
Men når dette så er sagt, så skal det fremhæves, at det forsat meget stærkt må frarådes at sende penge til Tyrkiet, inden loven er kommet på plads. Men dette er ikke tilstrækkeligt. Man skal selvfølgelig heller ikke - ejheller når vi har loven - sende penge noget sted hen, uden at der er fuld sikkerhed via fx. en dansk klientkontodeponering og en fuldt tilstrækkelig købersikring i øvrigt. Dette har intet med tapu-loven at gøre. Det er helt almindelig sikkerhed og omtanke. Ligesom vi handler her i landet. Her giver en køber jo heller ikke pengene til sælger, inden han har fået sikkerhed for at få boligen.
Bjarne Ditlevsen, advokat
ADVODAN, Vojens
7454 2156
4028 3888
bld@vojens.advodan.dk