BOLIG, SKATTER, AFGIFTER, BOLIGEJENDOMME, MOMS, RESTAURANTER, SERVICE

Xpert-svar om KVD/moms for ejerforeninger

Flag UDLANDSXPERTERNE 14-06-15 ~3 minutters læsning · 515 ord

Svar til den anynome spørger,

Dit spørgsmål omhandlende en ejerforenings pligter i relation til moms - på tyrkisk KDV - er har et simpelt svar, men en lidt nuanceret virkelighed.

Sådan er det ofte i Tyrkiet.

Som navnet antyder er en ejerforening ikke en virksomhed, men en forening.

Det betyder at denne er fritaget for at betale moms af foreningens indtægter, altså de månedlige ejerforeningsbidrag. Ejerforeningen kan altså udstede momsfrie fakturaer på ejerforeningsbidrag.

Ligeledes skal foreningen heller ikke betale skat af et eventuelt overskud fra ejerforeningens drift. Et sådant overskud kan frit overføres til næste regnskabsår.

Så en ejerforening er altså både fritaget for moms og skat.

Ligesom privatpersoner, virksomheder og alle andre er en ejerforening på papiret forpligtiget til at sikre sig, at de regninger som ejerforeningen modtager og betaler (el, vand, reparationer, indkøb etc.) overholder gældende tyrkisk lovgivning og er udstedt i overensstemmelse med denne.

Dette vil i de fleste tilfælde betyde, at disse regninger og betalinger skal være inklusiv moms og at der skal udstedes en legal officiel faktura fra sælgers side.

I virkelighedens verden er dette dog ikke noget som håndhæves, og en ejerforening vil som regel ikke altid modtage en officiel faktura på alle de indkøb som foretages, eller arbejde som udføres i komplekset.

De størrer virksomheder og kæder vil altid udstede en official faktura, mens mange lokale og mindre virksomheder ofte arbejder med en knap så officiel tilgangsvinkel til regnskab.

I Tyrkiet er sort arbejde og sort økonomi ganske udbredt og fra myndighedernes side også accepteret et langt stykke hen ad vejen.

Dette gælder for eksempel for ejerforeninger, da myndighederne her accepterer at en ejerforening ikke modtager officielle fakturaer på alle de udgifter som denne har.

Faktisk havde vi her på vores kontor i Alanya for 3-4 måneder siden et møde med repræsentanter for de lokale skattemyndigheder, som var på besøg for at gennemgå netop et regnskab fra en ejerforening i området.

Her sagde skattemedarbejderne direkte at «i fald en ejerforening direkte kræver at få officielle fakturaer med moms, så er de godt nok ikke for kloge da ejerforeningens udgifter så bliver 18 procent dyrere uden grund».

Som sagerne står i dag vil en ejerforening ved at håndhæve og følge reglerne slavisk således ikke opnå andet end at gøre driften af komplekset dyrere end det er nødvendigt.

I fald en bestyrelse føler at det er deres ansvar at bidrage til at tyrkiske forretninger og virksomheder bliver mere lovlydige på det skattemæssige område, vil jeg i stedet anbefale at de som privatpersoner sørger for at få officielle kvitteringer hver gang de handler på den lokale markedsplads, kører taxa, spiser på restaurant eller på anden vis køber services og ydelser fra lokale erhvervsdrivende.

Her vil de nok hurtigt finde ud af, at dette ikke kan lade sig gøre.

Når alt kommer til alt er faktum således at Tyrkiet stadig er et land hvor sort arbejde forefindes, og at der pt. fra myndighedernes side absolut ingen spørgsmål stilles til en ejerforenings der istedet for en officiel faktura blot modtager en kvittering efter udført arbejde eller ved indkøb.

Med venlig hilsen

Bo Thygesen

Skribentmail: