BOLIG, GENERELT, GRUNDE, JORD, LEDELSE

Lød som om der var isolering i taget

Flag 06-02-12 ~2 minutters læsning · 249 ord

Ang. kommentar til TV-udsendelsen om bolig i Alanya, Elite IV: Først undrer det mig, at en person (Steen Aagaard), som påstår at han ikke er part i sagen, går så meget op i en strid om ord, at han mener, han kan tillade sig at nedgøre et indlæg på grund af stavefejl. Har man kun lov at udtale sig, hvis man er lige så god til at belægge sine ord som Bo Thygesen, 2Base, og bliver man mere troværdig, hvis man kan stave fejlfrit? I så fald skulle Bo Thygesen være meget troværdig. Det er desværre ikke tilfældet. - S. Aagaard har ret i, at Bo Thygesen ikke direkte sagde, at der var isolering i taget i Elite IV, hvis man lytter godt efter - men han svarede på en sådan måde, at ALLE, der ikke kender sagen, forstod, at der var isolering i taget i netop denne bygning. Derfor tror jeg ikke, S.Aa. er helt så udenforstående, som han lader til. Jeg bor selv i Elite IV, som er et dejligt kompleks, der desværre fra starten har haft nogle fejl og mangler, der aldrig er blevet udbedret, fordi vor administrator, 2Base (Bo Thygesen) ikke arbejder for sagen. Birger Beyer har ret i alle sine øvrige udtalelser - og nu er det op til ejerforeningen i Elite IV, om vi vil betale en administrator, der ikke arbejder for os - eller vi vil skifte administrator.

Til Steen Aagaard: For en ordens skyld undskylder jeg for evt. stavefejl.

Aase Pedersen

Skribentmail: