BOLIG, PRAKTISK

Xpert-svar om fællesudgifter i komplekser

Flag UDLANDSXPERTERNE 28-05-09 ~2 minutters læsning · 230 ord

Hej Gitte!

Tak for dit spørgsmål. Uden at have et nærmere kendskab til projektet vil jeg anslå at hver bolig bør betale omkring 40-50 euro per måned. Dette i fald komplekset fungerer som det skal, og at der ikke kommer uforudsete udgifter.

Af ting der kan få beløbet til at variere kan være:

  • Vand er ganske dyrt i Bodrum. I fald komplekset har sin egen vandborring kan dette mindske vandregningerne.

  • Hvor vandkrævende er haven? Jo flere m2 med græs og planter og mere kræver det at holde dem vedlige.

  • Hvor lang tid er poolen åben.

  • Er komplekset sluttet på elnettet via en registreret elmåler eller kører komplekset på byggestrøm. Sidstnævnte er dyrest.

  • Endelig bør i være opmærksomme på om komplekset har det såkaldte ön iskan. I fald dette ikke er tilfældet og bygherre ikke ønsker at stå for dette, kan det på sigt komme til at udgøre en ganske betragtelig udgift til ejerforeningen. I kan læse mere om iskan på vores hjemmeside under sektionen ”spørgsmål og svar”.

Administrator af bygningen bør selvfølgelig fremlægge gennemskuelige regnskaber der viser præcis hvordan ejerforeningens penge forvaltes. Ligeledes bør administrator sørge for at der bliver indkaldt til den årlige generalforsamling samt helt generelt sørge for at komplekset fungerer ud efter de beslutninger som bestyrelsen har taget.

Håber dette var svar nok, ellers er I meget velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Bo Thygesen

Skribentmail: